Eksklusivt boligbyggeri på Vesterbro
Midt i det gamle brokvarter på Vesterbro, hvor der tidligere lå en slagtergård, har Pihlkonsortiet opført 98 nye lejligheder, 5 erhvervslejligheder samt tre eksklusive byhuse i det legendariske hollænderhus. Byggeriet er i fem etager, hvoraf stueetagen ud mod Enghavevej bliver benyttet til erhvervsarealer.
Byggeri fuld af historie
Byggeriet, der ligger i hjertet af Københavns traditionelle brokvarter Vesterbro, mellem Enghavevej og Sundevedsgade, har fået sit navn efter nabolagets folkekære forfatter Tove Ditlevsen. Bygningen er opført med referencer til de omkringliggende historiske bygninger og i respekt for den identitet og historie, som lever i området.
Sammen bygger vi boliger i særklasse
Totalentreprisen udførtes af Pihlkonsortiet i et samarbejde mellem Pihl & Søn A/S, M.J. Eriksson A/S og LM Byg A/S.
LM Byg A/S udførte råhuset.
Fakta
Projektet består af 98 lejligheder, 5 erhvervslejligheder samt tre eksklusive byhuse i det legendariske hollænderhus
Bygherre
Ejendomsselskabet Enghaven A/S
Totalentreprenør
Pihlkonsortiet / Pihl & Søn A/S
Ingeniør
Klaus Nielsen Rådgivende ingeniørfirma FRI AS
Arkitekt
Entasis
Areal
13.800 m2
Udførelse
2018-2021