Mød vores byggeleder Rami

FRA STRUKTØR TIL PRAKTIKANT TIL BYGGELEDER

 

I LM Byg sætter vi medarbejderne i centrum. Det gør vi gennem et stærkt fællesskab, solidt funderet faglighed og muligheder for at udvikle sig og udforske nye veje gennem hele arbejdslivet.

 

Vi har fx forfremmelsesprogrammer, mulighed for interne job-hop, et graduate-program, nøje tilrettelagt- og udviklende forløb for lærlinge og praktikanter, og mulighed for (videre)uddannelse.

 

En af de medarbejdere, der har benyttet sig af vores mange muligheder, er Rami Habib.

 

Med en far, der har rejst verden rundt som struktør, har Rami praktisk talt beton i blodet, og der har aldrig været nogen tvivl om, at han skulle følge i sin fars fodspor indenfor råhusbyggeri.

 

 

I 2013 startede Rami som struktør i LM Byg. Desværre tvang en skade ham til at skifte spor nogle år senere.

 

Rami valgte at tage en uddannelse som bygningskonstruktør, og som en del af uddannelsen kom han i praktik hos os i LM Byg og fortsatte efterfølgende som studentermedhjælper. Da uddannelsen var i hus, tilbød vi Rami at vende tilbage til byggepladsen, hvor han i dag er byggeleder og sikkerhedsansvarlig på vores projekt Mary Elizabeths Hospital.

 

Jeg stod overfor valget om helt at skifte branche, men havde jeg gjort det, ville de erfaringer og kompetencer, jeg havde fået som struktør, være spildte. Byggebranchen har mange muligheder for at bygge oven på sin erfaring, så jeg er rigtig glad for, at LM Byg opfordrer os til at udvide vores kompetencer og gør det muligt at udvikle sig,” siger Rami.