Nyt boligbyggeri midt i Hillerød
En helt ny bydel i Hillerød er på vej. Frederiksbro er Hillerøds ambitiøse byudviklingsprojekt og et af de største boligprojekter i Danmark med i alt 1.300 boliger.
LM Byg var med Pihlkonsortiet totalentreprenør på opførelsen nybyggeriet af Frederiksbro, etape 2.
Udsigt over hele Hillerød
I konsortium med Pihl & Søn A/S og M.J. Eriksson A/S har LM Byg som totalentreprenør bygget 44.400 m2 boliger, erhverv og p-hus. Byggeriet, som består af to flotte karrébebyggelser samt to 15-etagers punkthuse, har en flot og markant arkitektur, og fra lejlighederne er der en fantastisk udsigt ud over Hillerød og hele Nordsjælland.
Erhvervs - og parkeringshus
Erhvervs- og parkeringshuset er opført som et kombineret erhvervs- og parkeringshus forberedt til 5 lejemål i forskellige størrelser og 3 etager fuldt færdigt til parkering inkl. rampeanlæg. Bygningen er opført i 5 etager, hvor de to nederste er indrettet til erhverv og de tre øverste til parkering, hvoraf det øverste parkeringsdæk er åbent til det fri. Adgang til parkeringsetager sker via rampesystem med indkørsel fra bygningens nordvestlige hjørne, her finder man også adgang til varelevering. De primære indgange til lejemål sker fra bygningens sydfacade som samtidig grænser ud til den samlede bebyggelses strøggade.
De bærende og stabiliserende konstruktioner er udført i beton med klimaskærm i sandwichelementer udfyldt med glas/alu-facader. Udvendigt på alle facader er der afsluttet med stålgitterbeklædning udført i corten strækmetal.
Fakta
44.400 m2 boliger, erhverv, p-kælder og bro
Bygherre
M. Goldschmidt Ejendomme A/S
Totalentreprenør
Pihlkonsortiet/LM Byg A/S
Ingeniør
ÅF Buildings DK P/S
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Areal
44.400 m2
Udførelse
2018-2021