LM Byg fortsætter sin imponerede udvikling

LM Byg leverer endnu et flot regnskab og har dermed fortsat den positive udvikling fra sidste år. Et resultat, der skyldes stærke specialkompetencer med fokus på råhusbyggeri og ikke mindst en stærk indsats af kompetente og agile medarbejderne.

I LM Byg bygger vi videre på sidste års vækst og har netop afleveret et flot regnskab for 2020-2021, der lever op til virksomhedens langsigtede mål. Omsætningen lander på 569 mio. kr., et resultat før skat på 43,9 mio. kr. og en overskudsgrad (EBIT) på 7,8% – et resultat der ifølge vores adm. direktør, Per Semmling er ”rekordår”.

 

”Vi er meget tilfredse med, at det igen er lykkedes os at levere et godt resultat. Vores fokus på råhus-byggeri har fortsat øget vores markedsandele og ført til, at vi er blandt de førende råhus-entreprenører. Der er en tydelig efterspørgsel efter vores kompetencer i markedet, hvilket også reflekteres i årets resultat,” fortæller Per Semmling.

 

Pihl Koncernen har netop offentliggjort deres årsregnskab, som viste et rekordresultat, og LM Bygs flotte resultat bidrager derfor positivt til Pihl Koncernens samlede resultat.

 

Med den positive udvikling i resultatet og god styring af arbejdskapitalen har LM Byg en høj likviditet, og skabt et solidt fundament til at fortsætte udviklingen af virksomheden. LM Byg vil fortsat have fokus på råhusbyggeri i egenproduktion, herunder også inden for træbyggeri og øvrige bæredygtige løsninger. LM Byg er lige nu i gang på flere store byggerier, som Kaktustårnene og BørneRiget, hvor især deres råhuskompetencer har gjort sig gældende.

 

En stor indsats fra alle medarbejdere

Ser man tilbage på det forgangne regnskabsår, har det været et begivenhedsrigt og specielt år. Året har været præget af COVID 19 pandemien, som har resulteret i prisstigninger på de mest brugte materialer og leveringsudfordringer, som ikke er set tilsvarende i mange år. På trods heraf er det lykkedes LM Byg at opnå et meget tilfredsstillende resultat, og det er en bedrift Per Semmling tilskriver sine medarbejdere.

 

”Væksten og det flotte resultat er opnået gennem en effektiv projekt- og risikohåndtering i alle projektfaser og er i høj grad båret af alle vores mange dygtige medarbejdere, som har ydet en meget flot arbejdsindsats og en hel særlig indsats under COV1D-19 pandemien, hvor det er lykkedes at have næsten fuld fremdrift på alle byggepladser.

 

Jeg vil gerne takke vores medarbejdere, for den store indsats, de hver især har ydet. Det positive resultat skyldes i særdeleshed en stærk holdindsats, hvor alle har måtte strække sig en smule ekstra for, at vi kunne fortsætte væksten på trods af COVID-19,” siger Per Semmling.

 

Fortsat fokus på at være den bedste inden for råhus

LM Bygs målsætning er fortsat at være den bedste aktør inden for råhusbyggeri og vil have fokus på alle entrepriseformer, hvori der indgår råhusbyggeri. Herudover vil LM Byg have fokus på hoved- og totalentrepriser inden for byggeri og infrastruktur. Enten i eget regi eller i konsortiesamarbejde med koncernens øvrige selskaber eller i regi med udvalgte samarbejdspartnere, herunder Pihlkonsortiet (med Pihl & søn A/S og M.J. Eriksson A/S), BNS Konsortiet (med BNS A/S) samt LM Byg konsortiet (med MJ Eriksson A/S).

 

”LM Byg står stærkt på markedet inden for råhus byggeri. Vi vil fortsætte arbejdet på at blive byggebranchens fortrukne råhus partner med stort kunde- og projektfokus, hvor vi hele tiden søger kvalitet og værdiskabelse i vore gøremål,” siger Per Semmling.

 

Årsberetning

Læs den fulde årsberetning for Pihl Koncernen her.