Grundmodning og råhus
Ny Retspsykiatri Sct. Hans etableres på en byggegrund, der skråner 12 meter mod Roskilde Fjord og udgør ca. 21.000 m2.
Byggeriet rummer 126 sengestuer fordelt på 4 sengeenheder og en ankomstafdeling. Mellem disse etableres en stor aktivitetshave der omkranses af indendørs forbindelsesgang mod øst og perimetermur mod vest.
I både ankomstbygning og sengeenhederne etableres lukkede gårdhaver for patienter og personale.
Råhusentreprisen indeholder grundmodning, hovedforsyninger og hovedkloak, betonmontage og -leverancer både in-situ og elementer, badekabiner, konstruktionsstål, trapper i beton og stål, membraner og vandtætning.