‹ Tilbage til oversigt

LM Byg A/S skal udføre råhuset på et af Danmarks største boligprojekter

Mikael Goldschmidt tog sammen med Hillerøds borgmester Kirsten Jensen, viceborgmester Klaus Markussen og Halldór P. Ragnarsson fra Pihlkonsortiet det første spadestik til boligprojektet Frederiksbro i Hillerød, der med i alt 120.000 m2er et af de største boligprojekter i Danmark. Et byggeri med store og flotte visioner om at binde livets faser sammen i form af boliger i mange størrelser til forskellige behov.

Der blev afholdt et flot traktement med taler, lækker mad og lidt til ganen.

Pihlkonsortiet, som består af Pihl & Søn A/S, LM Byg A/S og M. J. Eriksson A/S, skal udføre det samlede arbejde. Konsortiet ser frem til at bygge etape 2, som indeholder 340 lejligheder, hvoraf halvdelen af lejlighederne vil blive placeret i to højhuse på 15 etager med udsigt ud over Hillerød og hele Nordsjælland. Herudover indeholder etapen et erhvervshus med dagligvarebutik, lægehus, børnehave, cafeer, fitness og parkeringshus.