‹ Tilbage til oversigt

FEJRING AF EN VIGTIG MILEPÆL PÅ KAKTUSTÅRNENE

I onsdags var der rejsegilde på vores projekt Kaktustårnene med solskin, pølsevogn og begejstrede medarbejdere. Vi fejrede nemlig, at vi er nået halvvejs med tårn B, som skal bestå af 15 etager og skal i alt blive 60 m højt.

”Rejsegildet er en vigtig milepæl for samarbejdet med bygherre, og samtidig en vigtig begivenhed, som fejrer den store indsats fra håndværkerne” siger projektchef Jan Dinesen og fortsætter:
”Det går rigtigt godt på byggesagen, og vi følger tidsplan, hvilket er med til at styrke vores samarbejde både med bygherre og de øvrige storentreprenører”.

Projektet Kaktustårnene er tegnet af arkitektfirmaet BIG – Bjarke Ingels Group, og består af 495 ungdomsboliger i 3 selvstændige bygningsafsnit: Tårn A, Tårn B og en base. Bygherre på projektet er Catella Group og Høpfner Projects ApS.